Patientforeningen Hypofysenetværket
AF CAMILLA VILSNER RASMUSSEN, KASSERER
Katrine indledte med at påpege, at ernæring og sundhed er tæt knyttet til det mentale, og hun introducerede psykologi inden for adfærdsændringer som et centralt element. Hun reflekterede desuden over den udbredte facadekultur, som kan ses på sociale medier som Instagram, og opfordrede til accept af følelser som at græde, da det er en sund reaktion.
Foredraget fortsatte med at diskutere regler og strukturer inden for kost. Katrine nævnte eksempler som at sætte regler for antal skridt, aftensmadsportioner og sukkerindtag. Hun beskrev fænomener som regelbrud og følelsesdrevet spisning og påpegede, hvordan skam og dårlig samvittighed kan føre til straf eller kompensation, hvilket kan skabe en ond cirkel.
Misinformation blev også behandlet, og Katrine opfordrede til kritisk vurdering af sundhedsbudskaber. Det gælder fx:
Vær kritisk overfor sundhedsbudskaber – især hvis de er firkantede.
Foredraget udforskede også begrebet mentaløkonomi og behovet for at håndtere udfordringer uden at bruge for meget energi. Katrine introducerede begreber som "Luppen" og "Elefanten" for at få et overblik over livet og håndtere store opgaver trin for trin. Desuden præsenterede hun "Rødgrød" som en måde at tackle opgaver, der skaber modstand.
Katrine talte også om "Vagthunden" som en indre mekanisme, der advarer om fare og psykologiske farer. Hun opfordrede til at sige nej til ting, man ikke har lyst til, for at beskytte sig selv og tage oplyste valg.
Afslutningsvis præsenterede Katrine konceptet "Tada-listen" som en alternativ til en to-do-liste, hvor man fokuserer på det, man har opnået. Hun betonede vigtigheden af at vælge at slappe af, have fokus på det aktuelle øjeblik og bygge videre på positive vaner.
Hun afsluttede med at fremhæve, at vægttab ikke nødvendigvis er målet, men snarere at være i god form og have fokus på fællesskaber. Hun delte også information om sin egen Facebook-gruppe, der handler om netop dette, ved navn "Dårlig voksen".
EKSEMPEL PÅ EN TADA-LISTE:
Mange tak for din besked. Vi vender tilbage så snart, det er muligt.
Hovsa, noget gik galt. Prøv at opdatere din browser, og send derefter beskeden igen.
Hypofysenetværket / CVR: 34126836 / mail@hypofyse.dk