Blog Layout

Hypofyse Netværket • 18. december 2024

Indbydelse til børne- og ungemøde

AF BESTYRELSEN

Vi vil gerne invitere foreningens børn og unge – samt deres pårørende – til et socialt arrangement i stil med sidste års børne- og ungemøde – se billeder derfra her.


De unge voksne, som er vokset op med foreningen, og andre voksne, der har medfødt hypofyseinsufficiens eller fik sygdommen tidligt i livet, er også velkomne.


Vi har booket Billund Farm Holiday – et rigtig hyggeligt sted, hvor vi har mulighed for at lave forskellige aktiviteter, slappe af, erfaringsudveksle og overnatte. 


Vi håber, at foreningens børne- og ungefamilier i løbet af weekenden kan lære hinanden bedre at kende. Samtidigt kan de erfaringsudveksle og spørge sig til råds hos de medlemmer, der tidligere har stået i samme situation.


Vi vil gerne opfordre alle til at overnatte på stedet, da en stor del af det sociale også foregår om aftenen og om morgenen dagen efter.


Tid og sted

Arrangementet finder sted den 23.-25. maj på Hjortflodvej 1, 7190 Billund (se stedet hjemmeside her).


Vi vil lægge op til, at vi mødes fredag eftermiddag/aften og tager hjemad igen søndag efter morgenmaden. Det er også fint at komme lørdag, hvis ikke man har mulighed for at nå til Billund fredag. På den måde får vi mange gode timer sammen, og det er stadig muligt at nå hjem igen i ordentlig tid om søndagen.


Når vi ser, hvor stor tilslutningen til weekenden er, vil vi i bestyrelsen finde ud af, om vi skal lave nogle hyggelige aktiviteter på stedet, eller om vi skal tage “ud af huset”. Derfor følger vi op med flere oplysninger og mere præcise tidspunkter efter tilmeldingsfristen.


Tilmelding

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 21. januar 2025 senest kl. 19.00.


Du tilmelder dig ved at sende en mail til mail@hypofyse.dk med navnene på dem, der deltager, samt alderen på børnene/de unge. Skriv gerne “Børne- og ungemøde” i emnefeltet.


Vi håber at se mange af jer til et par hyggelige dage i Billund.

Måske er du også interesseret i disse indlæg?

Af Hypofyse Netværket 18. december 2024
AF JOHN VANGSGAARD, FORMAND
Af Hypofyse Netværket 18. december 2024
AF BESTYRELSEN. FOTO: DANHOSTEL
Af Hypofyse Netværket 18. december 2024
AF BESTYRELSEN
Flere indlæg
Share by: